Huller i Grusvejen

Østre Lyng, den 25 oktober 2017.

Denne sommer har været særdeles hård ved vore grusveje som følge af den megen regn. Vores vejordning er baseret på, at Anders vognmand tager de største opgaver og så har han placeret reparationsmaterialer i form af 7 grusbunker forskellige steder i området. Så håber vi at de enkelte lodsejere engang imellem fylder trillebøren og reparerer hullerne i vejen uden for egen matrikel.

Et af vore medlemmer har sendt os denne artikel:

Sådan reparere du grusvejen

Grus Direkte A/S, Oktober 2017.

Grusveje er organiske, og lette at få til at bugte og sno sig med de eksisterende forhold. Grusveje byder endvidere på mange andre fordele. Fx. afvandes de hurtigere end flisebelagte overflader på grund af den åbne struktur. Der kan dog opstå huller og ujævnheder med tiden i en grusvej, men dette er heldigvis forholdsvis let at reparere. Her kan du se hvordan man reparere huller i en grusvej.

Huller i grusvejenHuller i grusvejen
Der kan opstå huller i grusveje af flere årsager. Enten kan bundsikringen ikke have været tilstrækkelig, eller også har der været en lille lunke i overfladen som tillod en vandpyt. Når frosten kommer vil lunken blive “gravet” større og større da vand jo udvider sig når det fryser. Ud over dette fjernes der også en lille smule materiale hver gang en bil kører gennem vandpytten.

Sammenflet nyt og gammelt
Når hullet skal repareres er det vigtigt dels at bruge det rigtige fyld, og dels at sørge for at det nye og det eksisterende er sammenflettet tilstrækkeligt. Det er fx ikke godt nok, blot at fylde nyt indhold ned i hullet og banke det til, da det nye indhold så kommer til at ligge som en løs prop, uden vedhæft til det gamle.

Grav de gamle kanter løse
Brug derfor en drænspade eller lign. til at løsne 10-20 cm af hullets kant hele vejen rundt, og ca 10 cm af hullets bund.

Fyld hullet korrekt
Nu skal det nye indhold vendes med det gamle grus, så man derved får skabt det bedst mulige vedhæft imellem det nye og det gamle materiale.

1 del Stenmel og 2 dele 0-32 StabilgrusBrug det rigtige fyld
Det bedste fyld til dette formål fås ved at blande 1 del Stenmel og 2 dele 0-32 Stabilgrus med hinanden, inden det fyldes i hullet. Herefter skal det komprimeres med en stolpe, brolæggerjomfru eller en pladvibrator, alt efter størelsen og omfanget af reparationen.

Bemærk at hullet og blandingen gerne må være let fugtholdig under arbejdet, men gerne lidt mere tør under komprimeringen, for at kunne pakke sig bedst muligt.

Comments are closed.