Østre Lyng, den 14. august 2019.
I denne uge har jeg været i forbindelse med Fibia, der ikke kan sige hvornår de bliver færdige i vores område.
Jeg udtrykte min taknemmelighed for det de har gjort, men jeg måtte jo også undre mig over, at de ikke har færdigbehandlet hele min klage.
I øvrigt er der flere, der har klaget over det samme, tak for det.
Hvis der pludselig bliver lavet noget på jeres vej, vil jeg meget gerne have besked fra jer
Østre Lyng, den 17. juli 2019.
Tirsdag i denne uge skrev jeg en meget vred mail til Fibia. De ringede straks onsdag morgen og sagde at de kom dagen efter.
Fibia kom så torsdag med en fotovogn. De ville fotografere vejene. Billederne ville blive sammenlignet med det de har fra før opgravningen. I løbet af to uger vil vi få besked om, hvad der bliver gjort og forhåbentlig også hvornår. Når de er færdige vil vi syne vejene og se hvad vi selv skal have gjort efterfølgende.
Der er købt støvbinder i sække til dem der lider mest. Der er stadig et par sække tilbage. Kontakt mig på 30 65 55 51.
Anders vognmand lapper huller på Jakobsvænge og Markstien ( hen til Fyrrestien, resten ser fin ud) og lægger støvbinder på Jakobsvænge i næste uge.
Østre Lyng, den 5. juli 2019.
Onsdag i denne uge fik jeg kontakt til vores Fibia mand. De er færdige med at grave, men de har problemer med at få reetableret vejene inden for normal arbejdstid. Han bad om at vi indsendte en klage over manglende udbedring. Jeg gik en tur gennem området og skrev ned hvor jeg mener, der er problemer. Jeg har så indsendt en samlet klage over stederne. Jeg har sendt følgende:
Jeg er formand for Grundejerforeningen og har gået tur i området. På vegne af Grundejerforeningen af 1965 vil jeg gerne anmelde følgende klager over manglende reetablering af veje.
Græshoppestien 11-17: der ligger meget sand i venstreside af vejen. Folk vælter på deres cykler.
Hirsevænget, Jakobs Vænge overgang: Meget stort bump skal udbedres.
Porsevænget 1-9: Meget sand på vejen, skal etableres med grus, som den var før.
Svinget Ingeborg Vænge og Olivenvej og hele Olivenvej: Vejen var netop istandsat for 11.000 kr. Nu er der bunker af sand, som giver store mudderhuller når det regner. Skal etableres som den var før opgravning.
Ingeborg Vænge 12: Sand på vejen i stedet for grus.
Kvædevej 2: Sandbunker på vejen, så folk vælter på cykel og der dannes mudderhuller ved regnvejr.
Mangovej: Sand i højre spor, der skal grus på.
Koglestien 4, 6, 12, 14, 16: Mange store bunker sand på vejen, flere klager over børn der er væltet på cykel.
Hvis du ønsker at indgive yderligere klager, skal du gå ind på Fibia.dk. Dernæst Kundeforhold. Der er et punkt der hedder: Jeg har spørgsmål til udbedring af skade. Der kan man skrive hvad der er galt.