Spørgsmålene er opdelt i følgende sektioner:
- Juridiske Spørgsmål
- Odsherred Kommune som vejmyndighed
- Færdslen på grusvejene
- Støvproblemer fra grusvejene
- Økonomiske overvejelser
- Vejvedligehold – tekniske overvejelser
- Afvanding
- Beskæring af beplantning i vejsiden
- Vejskilte
A. Juridiske Spørgsmål
Spørgsmål A1: Hvilke regler gælder for sommerhusvejene i GRF1965 området?
Svar: GRF1965 området har et vejsystem på ca. 3,3 kilometer bestående af 16 grusveje. Alle vejene er af myndighederne betegnet som “Fælles Privatveje”. Reglerne for disse er vedtaget i Bekendtgørelse af lov om privat fællesvej
Spørgsmål A2: Hvad er en “privat fællesvej”?
Svar: Det er ifølge lovens § 10.3 veje, gader, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som
færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene
ikke har samme ejer.
Spørgsmål A3: Hvem har ansvaret for vedligehold af grusvejene i GRF1965 området?
Svar: Sommerhusvejene i GRF1965 området er omfattet af byreglerne (§ 3). Her gælder: § 44. “Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb”
Spørgsmål A4: Hvilke regler gælde der for vedligehold af grusvejene i GRF1965 området?
Svar: Der er to modeller for vejvedligehold: 1) Enkeltstående arbejde udført af ejeren. 2) Samlet arbejde udført af ekstern leverandør og betalt af ejerne i fællesskab efter fordelignstal (§ 45). Ifølge loven vælges den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Siden 1965 er vejene blevet vedligeholdt som et samlet arbejde. I GRF1965 området er der 148 registrerede sommerhuse eller villaer ifølge BBR registreringen, og alle forventes at belaste vejene ligeligt.
Spørgsmål A5: Er sommerhusejerne tvunget til at være medlem af Grundejerforeningen?
Svar: Kun hvis medlemskab af grundejerforeningen er tinglyst. De fleste udstykninger før 1963 blev tinglyst uden tvunget medlemskab af en grundejerforening eller et ejerlaug. Men det fritager ikke sommerhusejerne fra at betale deres forholdsmæssige del af de dokumenterede udgifter til det samlede vejarbejde (dom i Holbæk Ret).
Spørgsmål A6: Hvor brede er grusvejene i GRF1965 området?
Svar: Vejenes bredde blev i sin tid tinglyst som en del af udstykningsplanerne. For GRF1965 området blev udstykningerne foretaget i perioden 1948 til 1963. De tinglyste vejbredde er mellem 3 og 6 meter.
Spørgsmål A7: Hvem “ejer” rabatten i vejsiden?
Svar: Vejene og rabatterne er tinglyst som vej på de enkelte sommerhusgrunde, men ifølge loven disponerer fællesskabet over hele vejbredden inklusiv rabatterne. Vejrabatterne må derfor ikke anvendes til private formål ifølge loven.
B. Odsherred Kommune som vejmyndighed
Spørgsmål B1: Hvad er kommunens rolle som vejmyndighed?
Svar: Kommunen skal sikre, at loven om privat fællesvej i sin helhed bliver overholdt. Kommunen skal sikre (§ 44) at vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb.
Spørgsmål B2: Hvad er god og forsvarlig tilstand i forhold til færdslens art og omfang?
Svar: Kommunen beskriver kravene på dens hjemmesiden og i Den lille grønne 2020. Der stilles bl.a. krav til at:
- alle får hentet deres affald (fra 2020 er der indført affaldssortering hvilket betyder store lastbiler)
- slamsugeren kan komme frem
- udrykningskøretøjer kan komme frem til tilskadekomne/ brand
- alle kan komme sikkert frem – og hjem
Desuden er der i vintermånederne mange byggerier i området, hvor tunge lastbiler stiller store krav til vejunderlaget.
Spørgsmål B3: Hvorfor stoppede kommunen den 1. januar 2020 med at vedligeholde vejene og opkræve vejgebyret hos sommerhusejerne?
Svar: Kommunen ændrede strategi for at imødekomme den opdaterede lovgivning. Kommunen opfordrer til at vejvedligehold organiseres via grundejerforeninger og vejlaug. Kommunen fokuserer deres rolle som vejmyndighed og ikke som den der udfører vejarbejdet.
C. Færdslen på grusvejene
Spørgsmål C1: Hvor hurtigt må man køre på vores grusveje?
Svar: Der er bred enighed om, at vi holder hastigheden på maksimalt 20 km/timen.
Færdselsloven (§ 44) foreskriver, at et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtbarhed, køretøjets tilstand og belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning.
Spørgsmål C2: Nogle bilister kører alt for hurtigt. Hvad kan jeg gøre ved det?
Svar: Vi sommerhusejere i GRF1965 området appellerer kollektivt til at “Vise Hensyn”. Vi skriver det alle steder og sætter skilte på med “Vis Hensyn – 20 km/t” osv. Næsten alle trafikanter efterkommer vores kollektive henstillinger.
Spørgsmål C3: En håndværker kører konsekvent for hurtigt. Hvad kan jeg gøre?
Svar: Kontakte firmaets ledelse og diskuter sagen. Næsten alle firmaer er meget sårbare over for negative kundeoplevelser. Det er vores styrke som sommerhusejere.
Spørgsmål C4: En beboer kører konsekvent for hurtigt. Hvad kan jeg gøre?
Svar: Næsten alle sommerhusejere har forstået budskabet om at vise hensyn og de få undtagelser må ikke fylde for meget i dagligdagen. Det hjælper ikke at stoppe bilisten og skælde ud. Kontakt personen senere, når du alligevel går en tur i området, og tag dialogen. Det virker!
Spørgsmål C5: Kan vi ikke anvende vejchikaner for at dæmpe trafikken?
Svar: Det er både dyrt og besværligt og virkningen er meget begrænset i et lukket område som vores. Vi ser ingen andre grundejerforeninger eller vejlaug i Øster Lyng anvende denne løsning.
Spørgsmål C6: Må jeg parkere i rabatten?
Svar: Det generelle svar er et “Nej”. Vejene er netop så brede, at renovations biler, rednings køretøjer og andre store køretøjer kan færdes på vejene. Ingen af vejene er så brede, at der er plads til parkering i vejsiden.
Spørgsmål C7: Må jeg opsætte hvide kampesten langs min grund?
Svar: I princippet “nej”, men nogle steder virker det dæmpende på trafikken ,og derfor anvendes denne løsning alligevel uden større modstand fra myndigheder eller beboere.
D. Støvproblemer fra grusvejene
Spørgsmål D1: Hvorfor støver vejene så meget – især efter reparationer og i tørt vejr?
Svar: Vejmaterialet benytter 0 – 20 mm lergrus, hvor leret fungerer som bindemiddel. Sådan vedligeholdes grusvejene generelt i alle sommerhusområder. Lergrus giver grusvejene en relativ god holdbarhed. Men i tørt vejr frigøres leret i vejoverfladen og det giver en generende støvsky.
Spørgsmål D2: Hvad kan vi gøre for at reducere støvproblemerne?
Svar: Der er flere løsninger, der kan kombineres:
- Hold hastigheden nede på 20 km/t. Sæt skilte op ud for dit sommerhus
- Anvendelse af støvbinder (magnesiumclorid) – en dyr, men effektiv løsning
- Anvende 6 – 16 mm perlesten / ærtesten til vejoverfladen. Denne løsning er relativ effektiv i forhold til prisen
Spørgsmål D3: Hvorfor anvender vi ikke mere støvbinder, når det virker?
Svar: Det er en dyr løsning, og anvendes kun i begrænset omfang på Jakobsvænge, hvor trafikken er størst.
Spørgsmål D4: Kan jeg selv købe støvbinder og bruge det foran mit sommerhus?
Svar: Det må du gerne og det virker. Der må ikke anvendes vejsalt om sommeren, men køb i stedet magnesiumchlorid
Spørgsmål D5: Kan foreningen ikke indkøbe støvbinder til de mest udsatte sommerhusejere?
Svar: Det kunne være en god løsning fremover, men skal så medtages i vejbudgettet.
E. Økonomiske overvejelser
Spørgsmål E1: Hvem bestemmer, hvor mange penge der anvendes til vejvedligehold?
Svar: Det gør sommerhusejerne på den ordinære årlige generalforsamlingen den første søndag i juli.
Spørgsmål E2: Hvem bestemmer, hvordan vejbudgettet skal anvendes?
Svar: På overordnet niveau beslutter generalforsamlingen vores vejpolitik. På daglig niveau vurderer bestyrelsen, hvordan pengene bedst anvendes med henblik på nyttevirkning og en retfærdig fordeling.
Spørgsmål E3: Hvorfor skal alle sommerhusejere betale til det fælles vejvedligehold?
Svar: Alle sommerhusejere i GRF1965 området skal betale til de lovbestemte vedligeholdelseskrav – uanset om de er medlem af grundejerforeningen eller ej.
Spørgsmål E4: Hvorfor skal alle sommerhusejere i området betale ligeligt, når nogle slider mere på vejene end andre?
Svar: Loven tager udgangspunktet i “forventet benyttelse” og ikke “aktuel benyttelse”. Og retfærdigvis skal det tilføjes, at alle sommerhusejerne benytter den kommunale renovations ordning, der udgør langt det største slitage på vejene. Det er ikke personbilerne, der ødelægger vejene. Det er de store lastbiler.
Spørgsmål E5: Der bygges mange nye sommerhuse og lastbilerne ødelægger vejene. Kan vi ikke pålægge bygherren selv at betale for disse ødelæggelser?
Svar: Det kan vi godt, og nogle sommerhusejere påtager sig dette ansvar for at bevare det gode naboforhold eller af andre etiske årsager. Men vi kan kun tvinge disse bygherrer til at betale ekstra via domstolene, og her er bevisbyrden næsten umuligt at løfte.
Spørgsmål E6: Kan vi ikke asfaltere Jakobsvænge, der benyttes af alle områdets sommerhusejere?
Svar: I princippet kan det være en god løsning, hvis den kombineres med vejbump. Dermed undgør vi støv og vejbumpene sikrer, at bilisterne holder en lav hastighed. Men det er en meget dyr løsning og udgifterne kan ikke pålægges alle sommerhusejerne i området, da denne løsning ikke kræves af loven (se spørgsmål A3) og kan dermed ikke pålægges fællesskabet.
Spørgsmål E7: Kan vi ikke sætte vejbidraget op og dermed få nogle bedre veje i sommerhusområdet?
Svar: Jo, der kan vi godt bestemme på generalforsamlingen. Men da medlemskabet af grundejerforeningen ikke er tinglyst på de enkelte matrikler, så er medlemsskabet frivilligt og foreningens vedtægter kan ikke påtvinges de sommerhusejere, der vælger at stå uden for fællesskabet. Derimod skal alle sommerhusejere i foreningens område betale til den lovbestemte vedligehold (se spørgsmål A3). Og ind til videre fokuserer vi på at imødekomme lovkravene. Vi kan så senere diskutere at hæve vejstandarderne yderligere på frivillig basis.
F. Vejvedligehold – tekniske overvejelser
Spørgsmål F1: Hvilke materialer anvendes til vejvedligehold?
Svar: Vi anvender 0 – 20 mm lergrus fra den lokale grusgrav i Højby. Det er den bedste løsning til vedligehold af grusvejene i forhold til prisen
Spørgsmål F2: Hvorfor anvender vi ikke stabilgrus eller knust beton, der har en bedre bæreevne og dermed bedre kan modstå lastbilernes store akseltryk.
Svar: Det havde vi også gjort, hvis vejen skulle etableres fra bunden. Men vi reparerer på veje, der blev anlagt for 50 år siden, og her er 0 – 20 mm lergrus den mest effektive løsning for pengene.
Spørgsmål F3: Hvorfor vedligeholdes vejene forskelligt?
Svar: Vi har analyseret, hvor mange sommerhusejere, der potentielt benytter de enkelte veje. De mest befærdede veje (Jakobsvænge, Ingeborgsvænge, Markstien, Cederstien og den nordlige ende af Fyrrestien) vedligeholdes maskinelt og tilføres større mængder vejmaterialer end de øvrige veje i området.
Spørgsmål F4: Kan den grønne midterrabat bevares?
Svar: Den grønne midterrabat kan ikke bevares, når vejene alene vedligeholdes maskinelt (se spørgsmål F3). Derimod kan den grønne midterrabat bevares såfremt hvis de lokale sommerhusejere er villig til at assistere frivilligt med trillebør og skovl.
Spørgsmål F5: Hvad gøres der for at lede regnvandet bort fra vejene?
Svar: Vejgrøfterne vedligeholdes og der graves afvandingskanaler i rabatten. Se endvidere afsnit “G. Afvanding”
Spørgsmål F6: Er de blå vandventiler i vejen et problem?
Svar: Ja, disse blå vandventiler blev etableret for 50 år siden. Sammen med Odsherred Forsyning har vi lokaliseret og markeret 9 vandventiler i grusvejene, hvor vi skal passe godt på ikke at påkøre og ødelægge dem.
Spørgsmål F7: Hvad er formålet med de 9 grusbunker i GRF1965 området.?
Svar: GRF1965 forsyner alle sommerhusejerne med ekstra vejgrus til nødreparationer. Disse grusbunker er placeret 9 forskellige steder i området af hensyn til kort afstand til de steder, hvor vejmaterialet skal anvendes. Grusbunkerne betales af fællesskabet og må ikke anvendes til private formål.
Spørgsmål F8: Hvorfor skal jeg selv foretage nødreparationer af vejen ud for mit sommerhus?
Svar: Vi kunne godt få vores vejentreprenør til at udføre dette manuelle arbejde, men det er dyrt i forhold til nytteværdien. Derfor opfordrer vi sommerhusejerne til selv at foretage disse nødreparationer.
Spørgsmål F9: Er der en langtidsplan for vedligehold af grusvejene?
Svar: Ja, men den kommer først til godkendelse på den ordinære generalforsamling i juli måned.
G. Afvanding
Spørgsmål G1: Hvorfor er afvanding af vejene så vigtigt?
Svar: Regnvandet svækker grusvejenes styrke. Vejenes huller skabes og bliver større, når der står blank regnvand på vejene. Derfor er det vigtigt at bortlede regnvandet med det samme og dermed
Spørgsmål G2: Hvordan afvandes grusvejene?
Svar: Vejene vedligeholdes, så de er højest på midten så regnvandet kan ledes ud i rabatten. Nogle steder er der en høj kant mellem vejen og rabatten, der får regnvandet til at samles i hjulsporene. Derfor graves der små kanaler fra vejsiden ud i rabatten.
Spørgsmål G3: Hvilken betydning har vejgrøfterne for vejenes robusthed?
Svar: Når grundvandet står højt i vintermånederne, så svækkes grusvejenes bæreevne og akseltrykket fra de store lastbiler ødelægger vejene som det skete i foråret 2020. Vejgrøfterne er med til at sænke grundvandsspejlet og dermed øges vejenes bæreevne og robusthed.
Spørgsmål G4: Hvad er balancen mellem vejvedligehold og afvanding?
Svar: Hvis vi ikke sikrede en god afvanding i vinterperioden, så skal vejbunden forstærkes for at have den samme bæreevne. Det er alene et spørgsmål om optimering af nytteværdi, når vi bruger nogle af vejpengene på afvanding fra vejområderne.
H. Beskæring af beplantning i vejsiden
Spørgsmål H1: Hvorfor skal beplantningen i vejsiden beskæres?
Svar: Odsherred Kommune giver svaret på kommunens hjemmeside i Den lille grønne 2020. Beplantningen i vejsiderne skal beskæres for at 1) alle kan få hentet deres affald, 2) slamsugere kan komme frem, 3) give hurtig adgang for redningskøretøjer, og 4) alle øvrige kan komme sikkert frem og hjem.
Spørgsmål H2: Hvad er kravene til beskæringen af beplantningen i vejsiden?
Svar: Odsherred Kommune giver svaret på kommunens hjemmeside i Den lille grønne 2020. “Træer og buske der rager ud over skel øger risikoen for trafikulykker. Smalle veje i sommerhusområderne gør, at skraldebilerne mange steder er nødt til at bakke på lange strækninger.
Skraldemændene er fuldstændig afhængige af at kunne se andre trafikanter i deres sidespejle. Spejlene rager ca. en halv m ud på hver side. I regnvej bliver løvet tungere og hænger ned og dækker sidespejlene fuldstændigt. Det skaber farlige situationer især for gående og cyklister.
DERFOR SKAL DU BESKÆRE DIN BEPLANTNING – HELT IND TIL SKEL!”
Spørgsmål H3: Vejen og rabatten er tinglyst på min grund. Bestemmer jeg så ikke selv over disse arealer?
Svar: Svaret er et “Nej”. Disse arealer disponeres ifølge loven som fællesarealer og må ikke benyttes til private formål. Kort sagt: Ejerne har pligterne og fællesskabet har rettighederne. Det kan føles uretfærdigt, men sådan er loven.
I. Vejskilte
Spørgsmål I1: Hvorfor må vi ikke opsætte færdselstabler med 20 km/t i vores område?
Svar: Færdselsloven gælder på alle områdets grusveje. Færdselstavlerne må kun opsættes efter politiets godkendelse. Og politiet godkender kun hastighedstavler efter egne analyser og vurderinger. Endvidere har politiet pligt til at overvåge de hastighedsbegrænsninger, der vedtages og skiltes med. Her får vi ikke myndighedernes hjælp til at opsætte nye færdselstavler.
Spørgsmål I2: Må vi så ikke opsætte andre skilte i rabatten og opfordre til at vise hensyn?
Svar: Vejrabatterne disponeres af fællesskabet og generalforsamlingen kan vedtage omfanget af den slags skiltninger. I praksis har nogle sommerhusejere opsat mindre skilte med “Her ender motorvejen” og den slags påmindelser. Bestyrelsen har aldrig modtaget klager over den slags rimelige opsætning af mindre skilte.
Spørgsmål I3: GRF1965 har tidligere brugt mange penge på skilte og vejsten med vejnavnene. Kan vi ikke bare droppe det fremover og spare pengene til andre formål?
Svar: Skiltning af vejnavne er lovbestemt ifølge Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.
Spørgsmål I4: Hvorfor anvendes kampesten med vejnavne frem for traditionelle vejskilte?
Svar: Prisen på et vejskilt er ca. 4.000 kr monteret. Kampesten med vejnavnet indgraveret koster det samme. Faktisk benytter vi os af, at gravsten er relativt billige, så i realiteten monterer vi gravsten med vejnavne til erstatning af de vejskilte, der ødelægges. Både vejskilte og kampesten med vejnavne påkøres regelmæssigt af de store lastbiler og her er den sidste løsning meget mere robust og økonomisk.
Spørgsmål I5: Må vi opsætte en port i den nordlige ende af Jakobsvænge for at markere er privat område?
Svar: Det har andre grundejerforeninger gjort uden at det har givet problemer. Det er vigtigt at porten har den nødvendige bredde og højde til alle køretøjer, dvs. fra skel til skel og 4,2 meter i højden.
Har du yderligere spørgsmål, så send dem til bestyrelsen!