Østre Lyng, den 25. marts 2017.
Er din græsplæne også angrebet af muldvarpe?
Det ser ud til at disse underjordiske pelsdyr har været særdeles flittige her i den milde vinter. Grundlæggende set, så er muldvarpen et nyttigt dyr, der bidrager til en god jordbund, men når de aflæsser den overskydende muld på vores græsplæner, så bliver dette nyttige dyr til et “skadedyr”.
Hvis man ikke ønsker sin græsplæne ødelagt af muldvarper, så er der hjælp at hente. Erik på Ingeborgvænge 2 tilbyder at bekæmpe disse muldvarpe og andre skadedyr.
Når man så har fået fred for deres videre produktion af muldvarpeskud, så er der oprydningsarbejdet. Dette skal helst gøres her i foråret, så græsplænen kan blive flot inden sommeren for alvor sætter ind.
- Først fjernes det meste af den overskydende jord
- Så klappes den resterende jord til, så det er plant med græsplænen
- Strø græsfrø på det tidligere muldvarpeskud
- Hæld topdressing eller andet gødning på
- Riv let hen over det tilsåede
- Klap det til og vand det om nødvendigt.
Der kan være andre fremgangsmåder, men ovennævnte fungerer.